Jeg ved man siger man skal lære at leve med sig selv, og at det ikke er så slemt som man selv ser det. Men det er ikke let.
Jeg kører til ting for at undgå at blive set i det offentlige, får min søster til at tage i byen for mig hvis jeg mangler noget.
I onsdags den 14 aug. tog jeg til lægen da jeg simpelhen ikke kunne holde det ud mere. Jeg havde været ved lægen to gange forinden og havde fået noget creme med antibiotika i som jeg skulle smøre i ansigt 2 gange dagligt.
Den første kommentar jeg får fra lægen da jeg træder ind er blot ''ja, du da ikke blevet kønnere siden sidst'' - Når det synes du alligevel ikke! Det er ikke ligefrem fordi det gavner selvtilliden.
Jeg fik udskrevet et recept på Hexabotion som jeg skal tage i 12 dage. Ifølge indlægs sedlen skulle der være bedringer allerede efter 2 dage. Her er det kun blevet værre.
Modet er efterhånden lille, og selv om det er plat eller mærkeligt kan jeg faktisk græde når jeg ser mig selv i spejlet.
Jeg går og overvejer at bestille tid ved en kostmetrolog for at få en hudanalyse - og såfremt det ikke hjælper med denne piller kur ringer jeg igen til lægen og beder om en henvisning til en hudlæge.
Jeg står i desværre i den situation at jeg skal starte på uddannelse 5 september, og jeg har bestemt ikke lyst eller mod til at møde op i en klasse på nuværende tidspunkt med mit udseende.
Jeg står i desværre i den situation at jeg skal starte på uddannelse 5 september, og jeg har bestemt ikke lyst eller mod til at møde op i en klasse på nuværende tidspunkt med mit udseende.